Om legionella

 

Legionella – hvad er det?

Legionella er en bakterie, der forekommer naturligt, men som ikke er almindelig på vandværkerne eller i vandværkernes ledningsnet. Derimod forekommer bakterien i bygningers varmtvandsanlæg, da den trives godt i lunkent og stillestående vand. Så bliver varmtvandsbeholderen ikke håndteret korrekt, er der risiko for, at der kan vokse Legionellabakterier i vandet.

Sådan bliver man smittet

Legionellabakterier er ikke et problem for raske mennesker, men personer med et svækket immunforsvar kan risikere at blive alvorligt syge.

Man bliver smittet ved at indånde vanddråber (aerosoler) med væsentlige koncentrationer af bakterien. Aerosoler kan f.eks. dannes i brusebadet, i spa- og boblebade og i klimaanlæg med befugtning.

Symptomerne på legionærsyge er som lungebetændelse med høj feber, kuldegysninger, hoved- og muskelsmerter samt kvalme og diarre.


 

Gode råd til at nedsætte risikoen for Legionella

Som forbruger kan man selv være med til at nedsætte væksten af Legionellabakterien ved at være opmærksom på nogle enkle ting. Du finder her en guide til, hvordan du kan nedsætte risikoen for at få problemer med Legionella i din vandinstallation.

 

Kilde: Danske Vandværker