Nyheder fra Maemosens Vandværk

14. januar 2023

Strømafbrydelser
Strømafbrydelser påvirker vand- og spildevandsforsyningen
Myndighederne har varslet risiko for planlagte strømafbrydelser i vinteren 2022-2023 som følge af den internationale energikrise. Det rammer også vandselskaber, der sikrer forsyningen af drikkevand. 
I Maemosen vandværks forsyningsområde, er der omkring 380 husstande, som får drikkevand fra vandværket.
Vi har samlet informationer om betydningen af strømafbrydelser for forsyningen, samt en række tips til, hvordan du kommer godt igennem det som forbruger, og hvordan I kan hjælpe hinanden i det område, hvor du bor. 

Læs mere her

 

1. december 2020

Til forbrugerne
Maemosens Vandværk

Efter at Østfyns VVS har været rundt og udskifte vandmåler har vi modtaget en liste over steder hvor isoleringen af målerbrønd ikke er ok ved dæksel af brønden.
Vi vil henvise til at vi sidste år på vores hjemmeside skrev, at hvis der opstår problemer med frost og vandmåler så vil skade og omkostninger påhvile forbruger.
De pågældende forbruger hvor isolering ikke er ok vil få en direkte mail, men vil opfordre alle til at sørge for at brønden er afdækket med isolering.
Vi har også opdaget at der ved nogle brønde er blevet fyldt op med jord/grus og brønden dermed kommer til at ligge langt nede hvilket betyder at smedens arme ikke er lange nok når han skal i brønden.
Hvis man ikke selv kan lavet en isoleret dækning af brønd kan vandværket evt. henvise til Østfyns VVS og for egen regning finde en løsning

De første dage i 2021 vil Østfyns VVS gå rund og aflæse måler for forbrug 2020 og afregning for 2020 samt aconto 2021 vil fremover komme fra NFS i 2 rater


Med ønske om en god jul og godt nytår.
Bestyrelsen
Maemosens Vandværk

 

Afregning af vandforbrug overgår til Nyborg Forsyning & Service A/S
Maemosens Vandværk og Nyborg Forsyning & Service A/S har indgået aftale omkring afregning og opkrævning af vand.
Det betyder at årsafregningen for 2020 bliver udsendt af Nyborg Forsyning.

For dig som kunde betyder det, at du vil få en samlet regning på vand og spildevand samt tilhørende aconto-regninger. Der udsendes 2 regninger årligt. Overflytningen sker automatisk, og du skal som kunde ikke gøre noget i forbindelse med overflytningen.
 
Årsafregningen for 2020 vil du modtage i løbet af februar/marts måned 2021. Årsafregningen med tilhørende 1. aconto forfalder til betaling den 01.04.2021. 2. aconto forfalder til betaling 01.10.2021.

Ny vandmåler:
Hen over de seneste måneder er alle Maemosens vandmålere blevet udskiftet. De nye målere der er opsat, er fjernaflæste via håndterminal af Maemosens Vandværk. Det betyder, at der ikke længere udsendes aflæsningskort i forbindelse med årsaflæsning af måleren.
 
Spørgsmål vedrørende regninger, fraflytning eller ejerskifte skal fremover ske til Nyborg Forsyning:
 
Telefon:            6331 5000
Mail:                 nfs@nfs.as
Hjemmeside:    www.nfs.as
Adresse:          Gasværksvej 2, 5800 Nyborg

Åbningstider:
Mandag – onsdag      09:00 – 15:15
Torsdag                       09:00 – 17:00
Fredag                         09:00 – 12:00
 
Fraflytninger og ejerskifte skal altid meldes skriftligt eller via hjemmeside/selvbetjenings-løsning: https://www.nfs.as/selvbetjening/flytning 

Med venlig hilsen
Maemosens Vandværk & Nyborg Forsyning & Service A/S